Kø-kultur

Folk der springer over i køen sucks – det ka vi vel næppe blive uenige om! Men hvad så, hvis man liiiige glemmer en lille ting, mens man står i kø, og render ned og henter den og så kommer tilbage? Har man så stadig sin plads i køen? Her begynder vi at bevæge os over i gråzonerne….

Situationen, hvor man står i kø, måske som nr. 2-3, kommer i tanker om, at man har glemt mælk, styrter ned og henter den og er tilbage i tide til at tage del i ekspeditionen uden at være til gene for andre: her ser jeg ingen problemer – det ska der være plads til, også i vores stressede samfund.

Men hvad så med den situation, jeg oplevede her til aften i DøgnNetto: Jeg går i DøgnNetto, bruger 5-10 minutter på at finde de småting, jeg ska bruge, og stiller mig derefter i kø bag tre andre. Her står jeg i et par minutter, mens køen bag mig vokser til en ganske anseelig skare. Efter 5-10 minutter kommer så en mand (out of nowhere), finder en pakke æg og en liter mælk, som han har haft gemt af vejen på en hylde og proklamerer: “Ja, jeg stod jo faktisk i køen før, men så sku jeg lige ud med nogle flasker i automaten…”

Mange mulige svar løb igenenm mine tanker, fx:
1: Undskyld, men har du ik gået i børnehave, hvor man lærer, at hvis man forlader en ting, har man den ikke mere? Enten står du i kø, ellers afleverer du flasker!

2: Ja, det er da godt, at du står forrest i køen til noget, for det gjorde du da tydeligvis ikke, da der blev delt høflighedssans og pli ud!

3: Er du dum, eller hvad??! (Simpelt, men effektivt! )

- men jeg konkluderede, at klokken var mange, og at min dag havde været for lang til, at jeg orkede at følge op med en længere argumentation, så jeg nøjedes med at bemærke, at jeg syntes, det var dårlig stil, og lod ham så indtage “sin” plads i køen.

Okay, så jeg kom 2 minutter senere hjem, og det tar jeg jo nok ikke skade af. Det, der generer mig, er princippet, som bedst expliciteres i argumentet: “Min komfort rangerer højere end din – ergo gider jeg ik stå i kø på lige fod med jer andre.” Hvis jeg havde vidst, at det var hans regler, vi spillede efter, ku jeg da lisså godt ha stillet min letmælk til at spærre en plads i køen for mig og derefter været gået på jagt efter mine havregryn. Og tænk hvis alle handlede på den måde – så ville det godt nok blive avanceret at gå i Netto!

Ah, det hjalp at få bitchet lidt ud

Ska det være så klamt??!

Så sidder man og forsøger at læse sin seriøse teoretiske tekst, hvori man så støder på sætningen: “The fecal motive is indicated in rhetoric…” og man tænker: “hov, jeg må vist ha læst forkert – han sidder da ikke i ramme alvor og teoretiserer om det fækale motiv??”

Men jo – man læser videre: “Images in rhetoric that indicate the presence of the fecal motive include the fecal, sexual, and urinal offices of the body; their products; anything resembling them in size, shape, or color; and the acts themselves.”

Nej, nej, nej – hvordan ska jeg dog ku sidde og ta sådan en tekst seriøst??! Der er en grund til, at jeg ikke søgte ind på hverken medicin eller sygeplejestudiet! Eeeeeeeeeew!! 

Retoriske scoretricks

I følge den retoriske teoretiker, Kenneth Burke, omfatter retorik mange ting – herunder “courtship”, altså bejlen, kurmageri eller hva man nu kalder det på moderne dansk.

Det syns jeg er en interessant pointe. Hvis man antager hans grundlæggende holdning, nemlig at al overtalelse er retorik, er det jo logisk nok, at man, når man er vild med nogen, vil forsøge at “overtale” dem til at føle det samme for én selv.

(Overtalelse indbefatter i hans overordnede paradigme ikke kun verbal kommunikation à la “Elsk mig så!”, men også nonverbal kommunikation som: “jeg står på hovedet 24-7 for at gøre dig glad og håber derigennem at inducere nogle varme følelser i retning af min person” )

Det gir da et helt nyt perspektiv på scoringer – hvis man begynder at tænke retorisk strategi ind i billedet, må vi, der har studeret faget i 4 år, da pludselig få et gevaldigt forspring, hvis vi ellers ku finde ud af at udnytte den viden rigtigt!

Udsat eksamen

Min underviser har gjort årets gode gerning: hun har sygemeldt sig hele juni, dvs. den måned, hvor vores hold sku eksamineres. Nu er det selvfølgelig tarveligt at gå og glæde sig over andres ulykke, men når det betyder, at min eksamen pludselig blir udsat til 7/8, så jeg får halvanden måned mere at læse mit koloenorme pensum i, ka jeg ik andet end udbryde: Halleluja!

(og så i øvrigt håbe, at det ik er noget alvorligt med hende…)

Eftermæle

“Kants tilværelse er berømt for det absolutte fravær af dramatiske eller spektakulære begivenheder.” (fundet på Wikipedia)

Tænk ligefrem at være berømt for sit kedelige liv – det er da stof til eftertanke!

Eksempel på en overdreven metafor

“Tilfredsstil den lyst, som denne stol har til at omfavne dem!” (Molière: Les précieuses ridicules)

- ja, det er da et alternativ til det flade: “Sid ned!” Men om jeg lige fyrer den af, næste gang jeg har gæster…

Freaky matematik…

Jeg fandt denne her lille regne-leg på en tv2-blog. Oprindeligt handlede den om noget med sex – men jeg valgte lige at omformulere den, så den passede bedre ind i mine blufærdighedesgrænser

Du må ikke snyde og du skal tage et punkt ad gangen. Det tager mindre end et minut…

 1) Start med et nummer (antal) du gerne vil dyrke motion ugentligt (altså mere end ét og mindre end 10).

2) Gang dette tal med 2.

3) Læg 5 til.

4) Gang med 50.

Jeg venter til du har hentet en lommeregner.

5) Hvis du har haft fødselsdag i år så læg 1757 til. Hvis du ikke allerede har haft fødselsdag i år så læg 1756 til.

6) Træk det årstal fra, som er det år du er født i. (F.eks. 1962).

Du skulle nu have et 3 cifret tal.

Og det første ciffer i det tal, er dit originale nummer (hvor mange gange du gerne ville dyrke motion om ugen).

De to næste numre er…

DIN ALDER (Jo det er! Hvis ikke, så start forfra!).

Er der nogen, der ka forklare mig, hvordan den slags ka la sig gøre?! Jeg forstår det simpelthen ik… Det er måske dit område, Charlotte??

Filosofi er altså syret…

Måske var Monsieur Buffier alligevel ikke helt så tosset – i hvert fald ikke, når man ser, hvad det var, han responderede på i sine primære sandheder:

 

“Solipsisme: den metafysiske teori, at ens eget jeg er det eneste eksisterende jeg.

Det er betegnelsen for den filosofiske anskuelsesvinkel, hvorunder verden i sig selv kun er perciperet af én enkelt person, og eksistensen af andre bevidstheder således ikke bare betvivles, men benægtes.”

 

Argumentet er, at vi principielt er afskåret fra indblik i andres psyke og at vi strengt taget kun kender vores egne oplevelser. Selvom der står et andet menneske foran mig, kan jeg altså ikke vide, om det rent faktisk er et andet menneske eller bare en illusion, en robot, drøm el.lign.

 

Hvem sagde Matrix?

Kaffe part III

Ovenpå min kaffe-fiasko har jeg nu investeret i sådan en fætter her. Det blir aldrig det samme som den ægte vare, men til gengæld slipper jeg da for flossede nerver og forbrændte hænder :) Den er afprøvet, og resultatet var ganske tilfredsstillende. Helt sikkert læseferiens bedste investering!

Primære sandheder à la Buffier

Fra 1661-1737 levede en filosof, der hed Claude Buffier, og han har fremsat nogle primære sandheder, som jeg synes er aldeles fantastiske. Her kommer de i fri oversættelse:

1: Der er andre levende væsner og andre mennesker i verden end os selv.

2: Der er noget i mennesket kaldet sandhed, visdom og dyd, og det er ikke helt tilfældigt.

3: Alle andre mennesker er ikke i ledtog om at bedrage mig.

4: Det, som alle menneskers vidnesbyrd støtter, er indiskutabelt sandt.

5: Det, som et stort antal af pålidelige mennesker vidner om og bekræfter, kan ikke rimeligvis affejes af tvivl.

Jeg er især vild med treeren