Fabelagtig lørdagsunderholdning i rødt og hvidt
Sommetider er man altså heldig! Jeg, der ellers ALDRIG ser fodbold, satte mig her til aften (i sørgelig erkendelse af, at den lokale dvd-pusher havde lukket) til at se Danmark-Sverige-kampen sammen med min veninde Helle, og man sku næsten tro, at UEFA vidste, at de havde en potentiel proselyt foran skærmen, og til ære for mig arrangerede:
- 3 svenske mål i de første 26 minutter
- 3 danske mål i løbet af resten af kampen
- en psykopatisk, kikset, tudegrim (og formentlig godt stegt!) fan, der kastede sig over en dommer et halvt minut inden lukketid (eller hva det nu hedder på sports-sprog)
- samtlige dommeres kollektive udvandring og efterfølgende frakendelse af Danmarks 3 mål
- og, sidst men ikke mindst, et fantastisk nyt udtryk fra søde kommentator Troels Bech: “Papnæse”!
Nu mangler jeg bare en klaphat, en skumfinger og en kasse bajere, så er jeg klar til på onsdag
13 comments so far
Læg en kommentar
Jeg har en klaphat. Men hvad sker der på onsdag?
Yes, jeg tror det er første gang jeg har ærget mig over at misse en fodboldkamp. Det skulle lige være den gang for efterhånden et par år siden, hvor Esbjerg høvlede Brøndby 6-1.
Louise: Du glemte at nævne, at Christian Poulsen lige følte trang til at smadre en knytnæve i maven på en svensk spiller og fik det røde kort, umiddelbart inden ham psykopaten slog dommeren
Hvorfor er mænd bare så primitive nogle gange?? Man undres…
Så generaliserer hun igen…
Jeg har ofte set kvindehåndbold, og hvad Anja og de andre ikke kan finde på af primitiviteter…
Føler du dig truffet, Nikolaj??
Ja, Anja er noget for sig selv – og i øvrigt langt mere maskulin end de fleste kvinder
Troede et øjeblik du ville skrive at hun er mere maskulin end de fleste mænd!
Jeg må i øvrigt indrømme at mange af hendes mandlige kolleger ikke er meget bedre.
@NikolajFR: Jeg har ladet mig fortælle, at næste kamp i det dér UEFA-væsen spilles på onsdag…

@Schjelde: Ja, det var godt nok en ærgerlig kamp at misse!
@Kat: ja, det er rigtigt – men det er nok fordi, jeg ik ku se knytnæven – heller ik på de 1000 slowmotion-gengivelser, så den gjorde ik så stort indtryk på mig. Men hold fast, hvor er det da en latterlig ting at gøre! Jeg ved ik, om de sommetider regner med, at dommeren ik ka se dem, når de tæver løs på hinanden i tacklingerne…
@NikolajKJ: Hehe, ja mændene får nogle verbale tæsk for tiden! Det er godt, du er der til at forsvare din side af menneskeheden
NikolajKJ: Nej, der er godt nok mange af dem, der opfører sig dumt!
Louise: De synes sikkert, at de er seje
Man kan opføre sig dumt på mange måder.
Det er godt nok tæt på jeg er MEGET glad for at jeg ikke længere står registreret som kontrollør/vagt i Parken… selvom jeg nu er blevet spurgt i dag om hvad der sker for kontrollørerne derinde….
I øvrigt er dt kun en måneds tid siden en kvindelig fodboldfan også præsterede at løbe på banen i ca. så meget tøj, som der ka være i et snapseglas… hun slog dog ikke på dommeren, men ville vist bare gøre sig bemærket… hvilket lykkedes meget godt… hun fik da en forside i Ekstrabladet.. så kvinder kan nu også sagtens gøre sig uheldig bemærket i sportssammenhæng
Jamen det var da også den sikre måde at få noget opmærksomhed på, hvis det var det, man ville
Forstår godt, du er glad for ik at ha været på som kontrollør i går. Man må virkelig også undre sig over, hva de lavede – var det 3, der nåede at løbe på banen? Det burde da ik ku la sig gøre…
Nej, hvor grimt, så render hun bare rundt inde på banen og leger “Kejserens nye klæder”