Hvilken Gevalia byder du uventede katte?

Jeg fik en lidt sjov, men meget hyggelig gæst i min ydmyge bolig i dag. Efter en lang dag på høje hæle til pressekonference med arbejde, glædede jeg mig usigeligt til at komme hjem i min lejlighed og smække benene op et par timer, inden jeg sku videre til husgruppe. Men da jeg trådte ind i min lejlighed, var jeg ikke alene – pludselig mærkede jeg noget smyge sig mod mit højre ben, og da jeg kiggede ned, stod der en for mig ubekendt kat og så ud som om, det var det mest naturlige i verden, at den stod dér.

Mens jeg stod mere eller mindre handlingslammet i entréen, begynte min selvudnævnte gæst så frimodigt at tjekke min lejlighed ud – den var inde og kigge under min seng, under min sofa, ude i køkkenet, og den var sågar også en tur omkring badeværelset. Jeg er ikke så vant til katte, så jeg gik bare småmåbende rundt efter den, forundret over dens fuldstændig cool, hjemmevante færden i mit hjem. Det var først efter et stykke tid, at jeg fik taget mig sammen til at samle den op og bære den op til overboen (et ældre ægtepar, som har boet i nabolaget i 117 år, og som derfor kender alt og alle), som fandt ud af at åbne dens halsbånd og læse, hvor den hørte til.

Så jeg tog katten på armen og slæbte den over til den adresse, vi var havde fundet – som så viste sig at at være forkert! Men det var katten heldigvis ligeglad med – da de åbnede døren, strøg den ligeså hjemmevant ind, som den havde gjort ved mig, og husets frue ku oplyse, at den tit hang ud dér og legede med deres børn. Så jeg efterlod min nye animalske ven i deres varetægt og gik hjem og nød de ca. 20 minutter, der var tilbage af min eftermiddag.

Før alt dette, havde jeg dog haft åndsnærværelse nok til at ta et billede af kræet; vældig sød – en anelse socialt udfordret, men af en kat at være var den faktisk overraskende charmerende!

Kattebesøg 

18 comments so far

  1. kat on

    Hvor er det bare godt :) Selvfølgelig skulle den da lige se, hvordan du bor! Ville rigtig gerne have set dig rende rundt med katten under armen :lol:

    Kommer til at tænke på det afsnit af Friends, hvor Phoebe tror, at en kat er hendes afdøde mor ;)

  2. Mikael Kongensholm on

    Hygli med besøg. Den kom vel ind mens du kom ind eller var den derinde i forvejen?

  3. louisems on

    @Kat: Nå ja, haha – det ku da være, det var min afdøde mormor, eller noget :)
    @Mikael: Ja, det var faktisk helt hyggeligt – er næsten helt ærgerlig over, at jeg ik beholdt den… Ja, den kom ind sammen med mig – går jeg da kraftigt ud fra ;)

  4. Mikael Kongensholm on

    Louise: Ku jo også ske den var blevet teleporteret ind i din lejlighed. Katte er egentlig rigtig hyggelige.. bare spørg Malte. :)

  5. louisems on

    Den ku også godt være smuttet ind tidligere på dagen gennem den åbne altaldør.. Ja, jeg plejer ellers ik at være så tosset med dem (som jeg tit har diskuteret med Malte ;) ), men denne her var virkelig sød og kælen…

  6. louisems on

    Den ku også godt være smuttet ind tidligere på dagen gennem den åbne altaldør.. Ja, jeg plejer ellers ik at være så tosset med dem (som jeg tit har diskuteret med Malte ;) ), men denne her var virkelig sød og kælen…

  7. schjelde on

    Nåååårh!
    Så nonchalant som kun en kat kan gøre det…

  8. louisems on

    Præcis – en hund ville ha sat sig ned og givet pænt pote og logret med halen, indtil den fik indgangstilladelse :)

  9. kat on

    Louise: Hvilken hund tænker du på?! ;) Mange hunde gør da også lige, hvad der passer dem, hehe. Du skulle altså se min mors killinger – de er ikke til at stå for! :)

  10. louisems on

    Ja okay, det er selvfølgelig rigtigt! Jeg tænkte på en dejlig, sort labrador – eller måske på Hanne og Finns hund, der bare ville lægge sig ned og falde i søvn foran døren :D Ville gerne se killingerne – det er i hvert fald bedre end rotterne!

  11. kat on

    Haha ja, så man ikke kan komme ind :D Hehe, du kan komme med op til min mutti en dag ;)

  12. louisems on

    Ja, det ku være hygsomgt – bare de pakker de dér rotter lidt væk fra mig!!

  13. Henrik Stidsen on

    Jeg havde engang besøg af en fugl der fløj ind gennem min altandør – en kat tror jeg nok bare jeg havde ekspederet ud hurtigst muligt…

  14. louisems on

    Haha ja, det tror jeg gerne :)

  15. kat on

    Hehe, Louise, ørkenrotterne har deres eget værelse nu, hvor killingerne er kommet ;)

  16. louisems on

    Nå ja, det var da egentlig meget fornuftigt ;)

  17. Linealis on

    Det lyder da som en kedelig kat. Et rovdyr, der ikke er et rigtigt rovdyr.

  18. louisems on

    Eeeeew!!


Læg en kommentar