Hvilken Gevalia byder du uventede katte?

Jeg fik en lidt sjov, men meget hyggelig gæst i min ydmyge bolig i dag. Efter en lang dag på høje hæle til pressekonference med arbejde, glædede jeg mig usigeligt til at komme hjem i min lejlighed og smække benene op et par timer, inden jeg sku videre til husgruppe. Men da jeg trådte ind i min lejlighed, var jeg ikke alene – pludselig mærkede jeg noget smyge sig mod mit højre ben, og da jeg kiggede ned, stod der en for mig ubekendt kat og så ud som om, det var det mest naturlige i verden, at den stod dér.

Mens jeg stod mere eller mindre handlingslammet i entréen, begynte min selvudnævnte gæst så frimodigt at tjekke min lejlighed ud – den var inde og kigge under min seng, under min sofa, ude i køkkenet, og den var sågar også en tur omkring badeværelset. Jeg er ikke så vant til katte, så jeg gik bare småmåbende rundt efter den, forundret over dens fuldstændig cool, hjemmevante færden i mit hjem. Det var først efter et stykke tid, at jeg fik taget mig sammen til at samle den op og bære den op til overboen (et ældre ægtepar, som har boet i nabolaget i 117 år, og som derfor kender alt og alle), som fandt ud af at åbne dens halsbånd og læse, hvor den hørte til.

Så jeg tog katten på armen og slæbte den over til den adresse, vi var havde fundet – som så viste sig at at være forkert! Men det var katten heldigvis ligeglad med – da de åbnede døren, strøg den ligeså hjemmevant ind, som den havde gjort ved mig, og husets frue ku oplyse, at den tit hang ud dér og legede med deres børn. Så jeg efterlod min nye animalske ven i deres varetægt og gik hjem og nød de ca. 20 minutter, der var tilbage af min eftermiddag.

Før alt dette, havde jeg dog haft åndsnærværelse nok til at ta et billede af kræet; vældig sød – en anelse socialt udfordret, men af en kat at være var den faktisk overraskende charmerende!