Archive for 11. november 2007|Daily archive page
Mortensaften
I mit hjem har Mortensaften aldrig været en højtid, der blev gjort det store ud af. Hvis nogen tilfældigvis huskede det, og hvis vi var hjemme på dagen, blev der vel serveret noget and og hygget, men det er aldrig noget, der rigtig har slået igennem.
For min veninde Helle, derimod, er Mortensaften årets bedste aften, som fejres med komplet julemiddag (and/gås med tilbehør, ris à la mande, portvin osv.) og masser af feststemning. Jeg havde egentlig aldrig tænkt over det på den måde, men hendes ræsonnement giver egentlig go mening for mig: Mortensaften er lissom juleaften – bare uden al forventningspresset!
Juleaften er dejlig, men når man har gået og glædet sig til den en hel måned, kan det være svært for selv den bedste aften at leve op til forventningerne. Mortensaften kommer til gengæld ofte lidt bag på folk, og man når derfor ikke at bygge de store forventninger op. Derfor nyder man den dobbelt så meget.
Er der andre, der har festlige Mortensaften-traditioner?
Kommentarer (13)