Fortid

Sommetider ka man støde på interessante ting, når man kaster sig over studiebøgerne. I min bog om “Strategic Management and Organisational Dynamics” læste jeg i går om forskellige måder at forstå begrebet “fortid” på. I følge en af teoretikerne kan fortiden forstås på 2 måder:

1. “real events that are independent of any present”
2. “not as a given to be discovered, but as a meaning to be formulated anew“

Jeg kan godt lide idéen om, at fortiden ikke bare er hændelser, der har fundet sted og ikke kan ændres, men at det er en mening, der skal formuleres på ny. På den måde er de kiksede ting, jeg gjorde i går, ikke bare pinlige minder, men kan formuleres ind i min nutid i en mening, der kan sætte mig i stand til at træffe bedre beslutninger for i morgen (om jeg så gør brug af det, er en anden sag! ) Det er næsten helt poetisk…

Det interessante er så, at alle mennesker konstruerer forskellige fortider, så pludselig kan gårsdagens hændelser ikke bare samles under én fortid, men eksisterer i talrige former og faconer i forskellige menneskers bevidsthed. Vores bog fokuserer mest på, hvilken betydning dette har for virksomhedsledelse, men jeg syns i høj grad også, det er værd at tage i betragtning i hverdagen.

Man kunne også udtrykke det med T.S. Eliots ord (som hører til blandt mine yndlingscitater):

“Time present and time past
are both perhaps present in time future,
and time future contained in time past.
If all time is eternally present
all time is unredeemable.”

(Fra Four Quartets, Burnt Norton)

Hvem er rundtosset?