Fortid
Sommetider ka man støde på interessante ting, når man kaster sig over studiebøgerne. I min bog om “Strategic Management and Organisational Dynamics” læste jeg i går om forskellige måder at forstå begrebet “fortid” på. I følge en af teoretikerne kan fortiden forstås på 2 måder:
- “real events that are independent of any present”
- “not as a given to be discovered, but as a meaning to be formulated anew“
Jeg kan godt lide idéen om, at fortiden ikke bare er hændelser, der har fundet sted og ikke kan ændres, men at det er en mening, der skal formuleres på ny. På den måde er de kiksede ting, jeg gjorde i går, ikke bare pinlige minder, men kan formuleres ind i min nutid i en mening, der kan sætte mig i stand til at træffe bedre beslutninger for i morgen (om jeg så gør brug af det, er en anden sag!
) Det er næsten helt poetisk…
Det interessante er så, at alle mennesker konstruerer forskellige fortider, så pludselig kan gårsdagens hændelser ikke bare samles under én fortid, men eksisterer i talrige former og faconer i forskellige menneskers bevidsthed. Vores bog fokuserer mest på, hvilken betydning dette har for virksomhedsledelse, men jeg syns i høj grad også, det er værd at tage i betragtning i hverdagen.
Man kunne også udtrykke det med T.S. Eliots ord (som hører til blandt mine yndlingscitater):
“Time present and time past
are both perhaps present in time future,
and time future contained in time past.
If all time is eternally present
all time is unredeemable.”
(Fra Four Quartets, Burnt Norton)
Hvem er rundtosset?
22 comments so far
Læg en kommentar
Jeg tror næsten jeg er ligeså forvirret som du var efter mit forsøg på – på min blog – at forklare hvad en NULL værdi er
Haha, yes – så har jeg overhånden!
Ja NULL ved man i det mindste hvad er
Interessant. Mht den første teori, kan man så sige at fortidige hændelser slet ik har indflydelse på nutiden? Fortidens hændelser er jo netop med til at gøre os til dem vi er.. i nutiden. Men okay, de har selvfølgelig fundet sted, uanset hvordan jeg forholder mig til dem idag.
Kan godt lide teorien om at formulere fortiden på ny, er måske egentlig umuligt at gøre andet? Hukommelsen er utrolig selektiv, vi husker det vi vil huske. Egentlig lidt skræmmende.
…Men vi bestemmer jo selv, hvordan vi vil forholde os til det vi husker – i hvert fald når vi bliver bevidste om det og kan lære at tænke det vi gerne vil tænke. En slags selv-hjernevask? Måske, eller en justering af virkeligheden så den er knapt så forvrænget af ubevidstheden. Det er egentlig vældig meget i tråd med hele det her kognitive show som jeg er lidt fan af.
Fedt citat!
@Schjelde: Ah, konstruktivisme
Det er jo så spørgsmålet, om vi selv bestemmer, eller om det bare er noget, vi tror, vi gør…
@Mikael: Jeg tror ik nødvendigvis, det var det, Mead mente – jeg tror umiddelbart, at det for ham handler om at artikulere et nøgternt vs. et abstrakt syn på fortiden – men meget interessant videreførsel af tanken…
Måske handler det ik så meget om, at vi vælger, hvad vi vil huske, men hvordan vi vil huske det – husker jeg det, at jeg snublede og faldt på gaden som en komisk ting, jeg griner af, eller som verdens mest pinlige optrin, som jeg græmmes ved? Og hvilken del af os er det, der vælger, hvad/hvordan der skal huskes? Jeg ka da huske mange ting, som jeg helst ikke ville huske… Hukommelse er virkelig en syret ting!
Ja, jeg tror egentlig ikke man kan vælge hvad man vil huske!? Det jeg prøver at glemme, det står bare ekstra klart..
En selvironisk distance gør nogle gange livet en del mere levbart.
Hmm, jeg vil tro at hjerne, hjerte, sind, sjæl og underbevidsthed i en sammenblanding vælger hvad vi vil huske.
Louise – vil mene der står 1-1 så
@Mikael: Ja, jeg tror især, underbevidstheden spiller stor rolle – og den er så drevet af alle mulige impulser, interne såvel som eksterne… Pyha, den dér lærebog kører bare rundt i hovedet på mig – har siddet og læst om den slags hele dagen
@Henrik: Ja, det gør der vist
Louise – er det her en kamp med flere halvlege og pauser osv?
Ja da – den stopper først, når jeg har vundet
Puha, det bliver en lang kamp – hvor længe regner du med at leve?
@Henrik: Kommer det ikke an på, hvor meget af fortiden, der ligger bag hende?
Ja, lad os nu lige se, om jeg overlever denne her eksamen…
Maltesen – jeg vil mene at 100% af fortiden ligger bag hende
Louise – dumper man hvis man dør under eksamen?
Nej nej, man ska bare indlevere en sygeerklæring underskrevet af sin læge inden max 8 dage…
@Henrik: Jeg tror stavedamen mener 8 dag før døden indtræffer
– men, hvor meget af nutiden er så foran, hvis nutiden ligger 100 % bag hende?
Hvorfor afventer mine kommentarer lige pludselig “moderation”?
Jeg ved det ik – Henriks sidste kommentar sku også modereres – tror bare, WordPress lider af PMS igen…
@Louise:
Louise – var også lige ved at tro du havde blacklistet mig ^o)
Maltesen – hvis nutiden ligger bag hende er hun forud for sin tid, det er temmelig upraktisk at være, specielt hvis man har en aftale med en der er bagud….
Så må håbe, at enten Louise eller vedkommende man har en aftale med, kan bevæge sig så hurtigt at tiden enten går i stå eller ligefrem går baglænds…