Min indre Dolph…

… kommer frem, når jeg læser en nyhed som denne

Danske Regioner har haft den store lommeregner fremme og regnet ud, at manglen på sygeplejersker ville blive løst på én gang, hvis alle deltidssygeplejerskerne gik på fuld tid.

»Det er kommet bag på mig, at så mange arbejder på deltid, og set med vores øjne ligger løsningen jo lige for. At arbejde små tre timer mere om ugen kan de fleste vel magte, og så behøver vi ikke at hente sygeplejersker i Indien eller Filippinerne for at dække vores behov,« siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, til Politiken (min kursivering).

Undskyld mig, lever Bent Hansen sit liv i feudal-samfundet eller det kommunistiske Rusland, hvor overmagten/staten frit kan disponere over folks tid og liv efter forgodtbefindende?! Hvis folk vælger at gå på deltid, så vælger de at gå på deltid, og så ka man da ikke komme og kræve, at de lige arbejder 3 timer mere om ugen (og prøv i øvrigt lige at forklare de dér timer til børnene, der 3 dage om ugen skal hentes en time senere i børnehaven?!).

Vi lever forhåbentlig stadig i et land, hvor det er op til folk selv, hvor mange timer de vil arbejde om ugen (så længe de kan forsørge sig selv). Hvis nogle kvinder vælger at prioritere familien – eller bare deres almene fysiske og psykiske velbeifndende – over jobbet, så skal de sandelig have lov til det, og så skal der ikke sidde nogle støvede mænd på et kontor og disponere over dem som skakbrikker på et bræt!

Det værste er, at flere medier har valgt at indtage Bent Hansens grænse-aristokratiske indstilling til sygeplejerskernes modvilje mod de ekstra arbejdstimer – nyhedsoplæseren på TV2 Radio i morges havde synlig indignation i stemmen, da hun forklarede at de ”ikke havde lyst” til at arbejde mere. Der tegnes et billede af sygeplejestanden som en flok forkælede, dovne slamberter, der ikke er en kæft interesserede i samfundets bedste – ironisk nok, deres arbejde taget i betragtning…

Nå, det var dagens galde! Jeg ku også godt ha bitchet over de mandlige præster, der ikke vil give hånd til deres kvindelige kolleger, men jeg har vist fået afløb nok for i dag…

20 comments so far

  1. Linealis on

    Det sidste kunne ellers være interessant at høre.

    Men der er jo intet nyt i det med deltid. Fagbevægelsen har længe kæmpet mod muligheden for overhovedet at gå på deltid.

  2. louisems on

    Det er jo fuldstændig vanvittigt… Jeg ska overveje at bitche over de mandlige præster – men så risikerer man bare, at der kommer en masse teologer og spiller smarte ;)

  3. Henrik Stidsen on

    Jeg må nok sige at når nu sygeplejerskerne selv brokker sig over at der er mangel på hænder og iøvrigt forventer kæmpe lønstigninger – så må de da acceptere at der kommer krav den anden vej. Der er ganske givet mange af dem der har ganske gode grunde til at gå på deltid, kom frem med dem og lad dem der har gode grunde til det gå på deltid. De andre kan få lov at gå på fuld tid. Alternativet må være at deltidsansættelser simpelthen udgår – enten er du ansat på fuld tid eller også bliver du ikke ansat. Det vil selvfølgelig først gælde fra nyansættelser.

    Det med præsterne – er enig med LM’s general, det er et mærkeligt sted at markere sin utilfredshed.

  4. Mikael Kongensholm on

    Louise: Hmm, kan nu ikke hidse mig op over det Bent Hansen siger, men det med de manglende håndtryk er en interessant diskussion. Lad os få den på banen. Tvivler på der er så mange som kan følge de mandlige præster i deres holdning!?

  5. louisems on

    Jeg kan også sagtens se idéen i, at det ku være smart, hvis nogle deltidssygeplejersker ku gå op i tid – det er bare sådan en ubehagelig manipulerende måde, udmeldingen kommer på. Man ku da starte med at spørge pænt i stedet for at iscenesætte en hetz…
    Mht. præsterne, så har jeg det på samme måde – jeg gider ik ta stilling til kvindelige præster eller ej, men jeg syns, det er en barnlig opførsel, der udvises…

  6. louisems on

    De manglende håndtryk må du ta på din egen blog – her bitcher vi over Bent Hansen :)

  7. louisems on

    Hov, den sidste var til Mikael – det blev lidt forvirrende, fordi vi vist postede vores svar samtidig :)

  8. Mikael Kongensholm on

    Louise: ja, jeg får helt lyst til at ta emnet under behandling. Håber ikke min mor bliver alt for skuffet over mig! ;)

  9. louisems on

    Gør det – jeg tror, du har mere at sige om sagen end mig :)

  10. Mikael Kongensholm on

    Ja, i betragtning af at du ikke vil sige noget om det, så tror jeg at jeg har. ;)

  11. Linealis on

    Jeg synes det er noget letsindigt at affeje kommende og nuværende præsters samvittighed som barnlig opførsel :-( Det er trods alt dem, der er hyrder for menigheden!

    I øvrigt forstår jeg ikke helt Jens Ole Christensens udtalelser, for der er netop ikke tale om en markering, men om noget som de pågældende præster af samvittighedsgrunde ikke kan gøre. Hvis det var markeringstrang kunne de have fundet på så meget andet.

  12. maltesen on

    Uanset hvad man skulle mene om kvindelige præster i Folkekirken, mener jeg godt man som kollegaer kan hilse på hinanden. Det er jo ikke det samme som at været tvunget til at arbejde sammen.

    Det er ikke kun sygeplejeskerne der har mange på deltid – inden for mit eget fag, har vi også mange ansatte som kunne gå op i tid og på den måde få løst problemerne med at kunne få tingene til at hænge sammen rent arbejdsmæssigt. Jo flere deltidsansatte der er, jo mere skal dem å fuld tid jo nå…

    (Så nu bliver jeg sikkert også bitchet af Louise…)

  13. schjelde on

    Altså så længe de ikke får løn for mere end hvad de arbejder, kan jeg vitterlig ikke se problemet i deltid. To halve giver vel en hel?

    Problemet er nok at den ene af de halve ikke kan se fidusen i et job med lav status, stress, nedslidning og skodløn, og derfor vælger noget andet – og det er så bare ærgerligt.
    Kunne man bare gøre de her dødnødvendige og helt uvurderlige stillinger mere ansete og atraktive, ville problemet monstro løse sig selv?

  14. maltesen on

    @Schjelde: Det har man prøvet at råbe op om i flere år inden for min branche uden det store resultat..

  15. Henrik Stidsen on

    Schjelde – problemet er vel at der mangler “den anden halvdel” af deltidsmedarbejderen ?

  16. schjelde on

    Præcis…

  17. maltesen on

    Hvis de mener det er et skodjob, undrer det mig bare, hvorfor de så beholder halvdelen af det…

  18. Arla on

    maltesen: Hvad skulle de ellers??? Det er jo det de har uddannet sig til og det er altså ikke alle der lige har råd til at tage en ny uddannelse og leve af SU i 3 år igen…

  19. maltesen on

    @Arla: Jeg møder selv en del af dem i forbindelse med mit arbejde, da jeg selv arbejder inden for et såkaldt “kvindefag” og mange af dem brokker sig og brokker sig og brokker sig. Og det bliver ærlig talt lidt halvkedeligt i længden at lytte til, fordi ingen af dem gør noget ved det. Desuden er det heller ikke sundt for helbredet at brokke sig så meget over den lange bane…

  20. Arla on

    Maltesen: Det kan vi hurtigt blive enig om… jeg er selv i et fag der virkelig er hårdt og hvor man ikke føler man får den løn som man egentlig burde, ansvaret taget i betragtning. Jeg er da også en der nok får brokket mig lidt rigeligt i løbet af en arbejdsuge, men nu er det jo engang det fag jeg har uddannet mig til og derfor bliver jeg… i hvert fald indtil videre… nok mest fordi jeg inderst inde faktisk godt kan li det og nok håber på det engang bliver bedre… måske er det samme gældende for dem du møder… jeg ville enormt gerne ændre på mine arbejdsbetingelser, but how???? Det er nu engang sådan samfundet er sat sammen og så kan man kun glæde sig over at emnet (lønnen til offentlige ansatte) er meget oppe lige nu


Læg en kommentar