Efter en længere pause…

Ja, julepausen på bloggen blev lidt længere end først forventet. 3-døgns-casen fremprovokerede en total fobi for computertastaturer og skriftlige fremstillinger over sms-niveau, så det er ikke blevet til så mange indlæg. Men siden de kendte nu er begyndt at skrive på bloggen igen, må jeg jo se at spænde hjelmen og lade fingrene danse over tastaturet igen

I første omgang blir det til et nyt tema – selvom det sikkert vil skuffe Henrik, måtte jeg altså ha noget mindre julet og mere lyst…

Nu er det jo snart for sent at begynde at skrive om nytårsforsætter, året der gik osv, så i stedet kommer her en top5 over 2008 foreløbig:

1. Fantastisk nytårsferie i Hvide Sande med hyggelige mennesker, flot vejr og go mad
2. Ny cd med Kirk Franklin, som er vendt tilbage i virkelig lækker stil (bedst som jeg ellers var ved at opgive ham)
3. Et blik på kalenderen vidner allerede om mange hyggelige stunder med venner og familie – både vel overståede og planlagte
4. 2008 tegner til at blive året, hvor jeg bliver færdig som cand.mag. og én gang for alle slipper væk fra eksamensstress, SU og asbest-befængte undervisningslokaler på KUA
5. Der er stadig 353 (eller 52 – hvordan er det nu med skudår?) dage tilbage, som kan rumme alt fra ultrapinlige bommerter til fantastiske, mindeværdige succesoplevelser.

Godt nytår!

3-døgns casen fra den ondskabsfulde Handelshøjskole

Så blir der lige 3 dage med ikke så meget aktivitet på bloggen – der skal skrives 3døgns-eksamensopgave på studiet, og det blir hårdt! Hyg jer og nyd julefreden, I der kan [ynkeligt snøft!]

Nå ja, det er selvfølgelig også muligt, at det går den helt modsatte vej, og der kommer 1.000 overspringshandlings-indlæg, men lad os nu prøve at være optimistiske omkring mit studieengagement!

Nu med juletræ

Så har julemanden (i form af min mor) været forbi med et juletræ – ka man andet end at blive i julehumør?

Den var alligevel ny…

Når man blir ringet op en fredag aften kl. 23.30 af et nummer, man ik kender, blir man lidt nysgerrig… Jeg tog nummeret på dgs.dk og fandt ud af, at det tilhørte en adresse på Ydre Nørrebro, som jeg på ingen måde kendte. Jeg sendte en sms til nummeret og spurgte, hvem det var, der ringede til mig.

10 minutter efter blir jeg ringet op af en meget venlig kvinde, der storfnisende sir “Hej, du er Louise fra Friis&Co. ikk’?” Jeg måtte benægte 3 gange, før hun troede på mig, hvorefter hun fortalte mig, at min stemme lød fuldstændig lissom førnævnte Friis&Co.-Louise… De havde fundet mit telefonnummer på nettet og gik ud fra, at jeg var hende, de ledte efter. Interessant nok – der rejser sig nu flere på hinanden følgende spørgsmål:

• Er Louise et af designernavnene bag firmanavnet Friis&Co. eller er hun måske en ekspedient, der arbejder i en af tøjforretningerne?
• Er det overhovedet tøjmærket, der er tale om, eller er der måske tale om en familie, hvor den ene hedder Friis?
• Hvorfor vil de ha fat i denne Louise? Hvis det er en designer, vil de så interviewe hende, forsøge at lande et job – eller er vi ude i et desperat scoreforsøg af den slags, man kun forsøger sig med en fredag aften, når stemningen og promillen er høj, og man sammen med vennerne blir enige om, at “vi tzchar da liiih hendes nummer på næthet og fåhr fhat i hende szchilden…”?

Måske sku jeg ligefrem ringe tilbage i morgen og få afklaret nogle af alle disse spørgsmål – og samtidig følge udviklingen i historien…

En go kur mod vintersløvsind:

• En stille og rolig dag på en go arbejdsplads
• En times boksetræning – sindssygt hårdt, og alle muskler i kroppen gør ondt dagen efter, men på den fede måde!
• Gratis koncert med tv2 på Rådhuspladsen med søster og nevø – lækker, velspillet musik, efterfulgt af en kop varm kakao på fortorvscafe (ja, udendørs! Dog under varmelamper )

Er man træt ovenpå sådan en dag? Ja! Men endorfinerne fra motionen, musikken og det gode selskab pumper stadig rundt i kroppen og gør det svært at være rigtig negativ, selvom vejret er gråt, og kroppen værker…

Alderen trykker stadig…

Så er den gal igen – min krop værsætter stadig ikke den høje alder af 25 år! Efter diverse problemer med tennis&golf-albue, hold i nakken, forkølelse, hovedpine, overanstrengt akillessene og alverdens anden elendighed, er det nu lænden, der er gået bersærk. Egentlig ikke særlig praktisk, når man ska bruge rigtig meget tid foran computeren på arbejde og bøjet over bøgerne i studietiden… Ironisk nok lever jeg ultrasundt med frugt, grønt, træning i rå mængder og så meget frisk luft og lys som muligt – men lige lidt hjælper det…

Men åh, hvor det dog hjælper at brokke sig offentligt! Er der andre, der ska ha’ lidt ynk med, nu vi er i gang?

Mortensaften

I mit hjem har Mortensaften aldrig været en højtid, der blev gjort det store ud af. Hvis nogen tilfældigvis huskede det, og hvis vi var hjemme på dagen, blev der vel serveret noget and og hygget, men det er aldrig noget, der rigtig har slået igennem.

For min veninde Helle, derimod, er Mortensaften årets bedste aften, som fejres med komplet julemiddag (and/gås med tilbehør, ris à la mande, portvin osv.) og masser af feststemning. Jeg havde egentlig aldrig tænkt over det på den måde, men hendes ræsonnement giver egentlig go mening for mig: Mortensaften er lissom juleaften – bare uden al forventningspresset!

Juleaften er dejlig, men når man har gået og glædet sig til den en hel måned, kan det være svært for selv den bedste aften at leve op til forventningerne. Mortensaften kommer til gengæld ofte lidt bag på folk, og man når derfor ikke at bygge de store forventninger op. Derfor nyder man den dobbelt så meget.

Er der andre, der har festlige Mortensaften-traditioner?

Hvilken Gevalia byder du uventede katte?

Jeg fik en lidt sjov, men meget hyggelig gæst i min ydmyge bolig i dag. Efter en lang dag på høje hæle til pressekonference med arbejde, glædede jeg mig usigeligt til at komme hjem i min lejlighed og smække benene op et par timer, inden jeg sku videre til husgruppe. Men da jeg trådte ind i min lejlighed, var jeg ikke alene – pludselig mærkede jeg noget smyge sig mod mit højre ben, og da jeg kiggede ned, stod der en for mig ubekendt kat og så ud som om, det var det mest naturlige i verden, at den stod dér.

Mens jeg stod mere eller mindre handlingslammet i entréen, begynte min selvudnævnte gæst så frimodigt at tjekke min lejlighed ud – den var inde og kigge under min seng, under min sofa, ude i køkkenet, og den var sågar også en tur omkring badeværelset. Jeg er ikke så vant til katte, så jeg gik bare småmåbende rundt efter den, forundret over dens fuldstændig cool, hjemmevante færden i mit hjem. Det var først efter et stykke tid, at jeg fik taget mig sammen til at samle den op og bære den op til overboen (et ældre ægtepar, som har boet i nabolaget i 117 år, og som derfor kender alt og alle), som fandt ud af at åbne dens halsbånd og læse, hvor den hørte til.

Så jeg tog katten på armen og slæbte den over til den adresse, vi var havde fundet – som så viste sig at at være forkert! Men det var katten heldigvis ligeglad med – da de åbnede døren, strøg den ligeså hjemmevant ind, som den havde gjort ved mig, og husets frue ku oplyse, at den tit hang ud dér og legede med deres børn. Så jeg efterlod min nye animalske ven i deres varetægt og gik hjem og nød de ca. 20 minutter, der var tilbage af min eftermiddag.

Før alt dette, havde jeg dog haft åndsnærværelse nok til at ta et billede af kræet; vældig sød – en anelse socialt udfordret, men af en kat at være var den faktisk overraskende charmerende!

 

Der har været stille på bloggen et stykke tid…

… det skyldes, at min efterårsferie blev brugt sammen med 5 venner i den skønne by, Amsterdam. Jeg havde været der en gang før, da jeg gik på højskole, men det gik altsammen ret stærkt, og jeg var ikke vildt fokuseret (sad formentlig i et hjørne og vrælede over en eller anden fyr i stedet for at se på byen), så det var næsten mit første møde med den spændende havneby.

Vi boede semi-privat på en husbåd (stor nok til at leje mange værelser – eller kahytter – ud) nede i havnen, og om dagen gik den vilde oplevelsesjagt ud i byen, hvor vi bl.a. beundrede de mange kanaler, den afsindigt gennemførte byggestil, en masse kirker, Van  Gogh-museet og – selvfølgelig – shoppede amok!

Jeg ville gerne ha sat billeder ind, men WordPress lider vist af pms i dag, så jeg har opgivet samarbejdet. Det kommer måske en anden dag…

 Update: Så lykkedes det…

Båden vi boede på

Et typisk Amsterdam-billede

Altertavlen i Amstelkring – en gammel katolsk kirke, der er gemt væk på loftet af en større købmandsgård. Under den reformerte kirkes herredømme var det forbudt at praktisere sin katolske tro – derfor måtte det gøres i smug, og da diskretion aldrig har været katolikkernes stærke side, ja hvorfor så ikke bygge en katedral i 3 etager på et loft midt i byen?!

Min gyldne alderdom

Jeg har lige fået brev fra ATP med et overblik over min foreløbige pensionsopsparing. Det er jo altid rart at læse en sætning som:
“Når du fylder 65 år, kan du forvente en årlig udbetaling på 1.562,86 kr.”

- det ska jo blive lækkert at leve det fede liv som pensionist og vælte mig i materielle goder! Godt jeg lige har et par år endnu at spare op i