Jeg, mig selv og mig selv… og mig selv…

“Of the many men who I am, who we are
I can’t find a single one,
they disappear among my clothes,
they’ve left for another city
      
When everything seems to be set
to show me off as intelligent,
the fool I always keep hidden
takes over all that I say
   
[...]
      
While I am writing, I’m far away
and when I come back, I’ve gone
I would like to know if others
go through the same things that I do
have as many selves as I have
and see themselves similarly;”

(uddrag fra Pablo Nerudas digt “We are many”)

Okay, bortset fra, at jeg ikke kan sige, at jeg er “mange mænd”, føler jeg, at dette digt taler meget til mig. Følelsen af at rumme utrolig mange personligheder og være i tvivl om, hvilken en af dem, der egentlig er kernen, er meget bekendt. I nogle menneskers selskab træder en bestemt side af min personlighed frem – jeg bliver fx enormt trucket sammen med visse mennesker, mens andre kalder en mere intellektuel eller måske en udpræget feminin side frem i mig. Det er svært at afgøre, i hvilken situation, jeg føler mig mest som “mig selv”.

Det er især en problematik, der bliver relevant, når man dater. Findes der et andet menneske, i hvis selskab der er plads til alle siderne af éns personlighed – og er dette overhovedet nødvendigt for at leve et godt liv? Og hvordan ved jeg, om jeg selv er god nok til at give plads til andre menneskers fulde identitet, eller om jeg ubevidst presser dem ned i en kasse, hvor de lige passer ind i mit verdensbillede?

“Elementær postmodernisme”, vil nogle sige… Men stadig kompliceret, synes jeg.

Efter en længere pause…

Ja, julepausen på bloggen blev lidt længere end først forventet. 3-døgns-casen fremprovokerede en total fobi for computertastaturer og skriftlige fremstillinger over sms-niveau, så det er ikke blevet til så mange indlæg. Men siden de kendte nu er begyndt at skrive på bloggen igen, må jeg jo se at spænde hjelmen og lade fingrene danse over tastaturet igen

I første omgang blir det til et nyt tema – selvom det sikkert vil skuffe Henrik, måtte jeg altså ha noget mindre julet og mere lyst…

Nu er det jo snart for sent at begynde at skrive om nytårsforsætter, året der gik osv, så i stedet kommer her en top5 over 2008 foreløbig:

1. Fantastisk nytårsferie i Hvide Sande med hyggelige mennesker, flot vejr og go mad
2. Ny cd med Kirk Franklin, som er vendt tilbage i virkelig lækker stil (bedst som jeg ellers var ved at opgive ham)
3. Et blik på kalenderen vidner allerede om mange hyggelige stunder med venner og familie – både vel overståede og planlagte
4. 2008 tegner til at blive året, hvor jeg bliver færdig som cand.mag. og én gang for alle slipper væk fra eksamensstress, SU og asbest-befængte undervisningslokaler på KUA
5. Der er stadig 353 (eller 52 – hvordan er det nu med skudår?) dage tilbage, som kan rumme alt fra ultrapinlige bommerter til fantastiske, mindeværdige succesoplevelser.

Godt nytår!

Fortid

Sommetider ka man støde på interessante ting, når man kaster sig over studiebøgerne. I min bog om “Strategic Management and Organisational Dynamics” læste jeg i går om forskellige måder at forstå begrebet “fortid” på. I følge en af teoretikerne kan fortiden forstås på 2 måder:

1. “real events that are independent of any present”
2. “not as a given to be discovered, but as a meaning to be formulated anew“

Jeg kan godt lide idéen om, at fortiden ikke bare er hændelser, der har fundet sted og ikke kan ændres, men at det er en mening, der skal formuleres på ny. På den måde er de kiksede ting, jeg gjorde i går, ikke bare pinlige minder, men kan formuleres ind i min nutid i en mening, der kan sætte mig i stand til at træffe bedre beslutninger for i morgen (om jeg så gør brug af det, er en anden sag! ) Det er næsten helt poetisk…

Det interessante er så, at alle mennesker konstruerer forskellige fortider, så pludselig kan gårsdagens hændelser ikke bare samles under én fortid, men eksisterer i talrige former og faconer i forskellige menneskers bevidsthed. Vores bog fokuserer mest på, hvilken betydning dette har for virksomhedsledelse, men jeg syns i høj grad også, det er værd at tage i betragtning i hverdagen.

Man kunne også udtrykke det med T.S. Eliots ord (som hører til blandt mine yndlingscitater):

“Time present and time past
are both perhaps present in time future,
and time future contained in time past.
If all time is eternally present
all time is unredeemable.”

(Fra Four Quartets, Burnt Norton)

Hvem er rundtosset?

Du ved, du er fra København, når…

• du kan havne i en fire timers diskussion om, hvordan man lettest kommer fra Nørrebro til Valby – uden at vide hvor Roskilde ligger.
• du betaler mere i transportudgifter hver måned, end de fleste i landet betaler i husleje
• du betaler 40 kroner for en øl uden at blinke – selvom baren har købt den for 1,25.
• du tager bussen for at komme til træningscenteret.
• du ikke registrerer sirener længere.
• du er mistænkelig overfor fremmede, der er høflige.
• din dør har minimum to låse.
• når du er ude at rejse – i Mellemøsten – savner du “rigtig” fallafel.
• du savner “rigtig” pizza i Italien.
• du ikke er særligt interesseret i at tage ind til Rådhuspladsen nytårsaften.
• du ved hvordan man folder Metroexpress og Urban vertikalt, så du kan læse den i bussen uden at genere sidemanden.
• hvis nogen støder ind i dig, tjekker du, om du har din pung.
• gult lys betyder “sæt farten op”.
• rødt lyst betyder “sæt farten op” - fordi du kun har 1 sekund til det andet lys er grønt.
• “palæstinensisk selvstyre” betyder Blågårdsbanden.
• du ved, at elevatoren på Frederiksberg station aldrig virker.
• du ikke ved med sikkerhed, om det er Højesteret eller Byretten der ligger … well på et at stederne.

Udpluk tyvstjålet fra gruppen “Du ved, du er fra København når…” på Facebook – tjek den og find ud af, om du selv ved, du er fra København

Bloggen i julehumør

Ja, så fandt bloggen også jule-outfit’et frem! Glædelig advent

Nu med juletræ

Så har julemanden (i form af min mor) været forbi med et juletræ – ka man andet end at blive i julehumør?

Skummel vask

I flere busser i Københavnsområdet kan man læse et reklameopslag fra et firma, der reklamerer for “pensionistvask i København” – jeg spekulerer meget på, hvad det lige præcis er, det firma vasker?!

Konspirationen fortsætter og fortsætter videre…

Jeg har tidligere nævnt, at der eksisterer en større sammensværgelse, der konspirerer med henblik på at gøre livet surt for mig. Den tæller Blockbuster, Københavns Universitet, producenterne af engangsgrill’er – og nu også TV2! Hva ligner det at aflyse Desperate Housewives for at sende en åndssvag fodboldkamp?! Hva tror de, vi har Eurosport til?!

Julegaver

Med den nært forestående højtid følger konceptet “gaver”; og med konceptet “gaver” følger konceptet “ønskelister”; og med konceptet “ønskelister” følger problematikken: hvordan skal sådan nogle se ud? Hvad betyder gaver – både for giver og modtager? Hvor meget skal en gave koste? Og flere spørgsmål i samme dur…

Nogle mennesker (i følge klichéen oftest kvinder) har en idé om, at man ikke skal skrive ønskelister, men at folk (læs: deres mænd/kærester) selv må finde på, hva de skal ha i gave. Det er sådan en eller anden “hvis-du-elsker-mig-ved-du-også-hvad-jeg-gerne-vil-have”-ting, som volder mange stakkels mænd store problemer. For nej, de ved ikke, hva konen/kæresten vil ha i julegave, og skriger på bare antydningen af en letforståelig ønskeliste.

Andre mennesker går helt over i den anden grøft og skriver bestillingslister. De ved nøjagtig, hva de vil ha, hvilket mærke det ska være (og hvilke mærker, det bare absolut ik ska være!), og ve den arme stakkel, der bevæger sig uden for ønskelistens snævre rammer!

Jeg har ik læst bogen “Kærlighedens 5 sprog”, men jeg kender mange, der har, og de har refereret den så meget for mig, at jeg føler, jeg har læst den. I følge den kan gaver være en måde at kommunikere kærlighed på. For andre mennesker er gaver bare den største pest, et kommercielt flip og et dybt usympatisk udtryk for den vestlige verdens vulgære forbrugerkultur. Så er der igen dem, der bare synes, gaver er en fin måde at få fyldt depoterne op på derhjemme, og som ønsker sig sokker, håndsæbe og andre kedelige ting.

Problemerne opstår ofte, når disse forskellige opfattelser løber panderne mod hinanden i relationer. Det, der egentlig skulle være en hyggelig og glædelig skik, blir pludselig årsag til alverdens problemer og konflikter mellem mennesker, der ellers har det glimrende sammen. Det er jo i grunden dybt tragikomisk…

For mig handler gaver om forkælelse og om at vise folk, at man tænker på dem. Det behøver ikke at gå ud på, at man ska gå og håndplukke sindssygt opfindsomme gaver til alle mennesker, man kender. Mere om at gøre folk glade – gerne ved at give dem noget, de specifikt har ønsket sig, men ikke selv ka prioritere i budgettet. Et gavekort er fx en fantastisk gave til den, der elsker at shoppe, men som ik har råd til at gøre det så tit (fx mig ), mens det for andre vil være dybt en enormt upersonlig ting, som bliver væk i rodet på skrivebordet.

Ja, nogen forkromet konklusion blir det ik til her – men jeg syns, det er et meget interessant emne at tage op med de folk, man er på gavefod med…

Alderen trykker stadig…

Så er den gal igen – min krop værsætter stadig ikke den høje alder af 25 år! Efter diverse problemer med tennis&golf-albue, hold i nakken, forkølelse, hovedpine, overanstrengt akillessene og alverdens anden elendighed, er det nu lænden, der er gået bersærk. Egentlig ikke særlig praktisk, når man ska bruge rigtig meget tid foran computeren på arbejde og bøjet over bøgerne i studietiden… Ironisk nok lever jeg ultrasundt med frugt, grønt, træning i rå mængder og så meget frisk luft og lys som muligt – men lige lidt hjælper det…

Men åh, hvor det dog hjælper at brokke sig offentligt! Er der andre, der ska ha’ lidt ynk med, nu vi er i gang?