3-døgns casen fra den ondskabsfulde Handelshøjskole

Så blir der lige 3 dage med ikke så meget aktivitet på bloggen – der skal skrives 3døgns-eksamensopgave på studiet, og det blir hårdt! Hyg jer og nyd julefreden, I der kan [ynkeligt snøft!]

Nå ja, det er selvfølgelig også muligt, at det går den helt modsatte vej, og der kommer 1.000 overspringshandlings-indlæg, men lad os nu prøve at være optimistiske omkring mit studieengagement!

Fortid

Sommetider ka man støde på interessante ting, når man kaster sig over studiebøgerne. I min bog om “Strategic Management and Organisational Dynamics” læste jeg i går om forskellige måder at forstå begrebet “fortid” på. I følge en af teoretikerne kan fortiden forstås på 2 måder:

1. “real events that are independent of any present”
2. “not as a given to be discovered, but as a meaning to be formulated anew“

Jeg kan godt lide idéen om, at fortiden ikke bare er hændelser, der har fundet sted og ikke kan ændres, men at det er en mening, der skal formuleres på ny. På den måde er de kiksede ting, jeg gjorde i går, ikke bare pinlige minder, men kan formuleres ind i min nutid i en mening, der kan sætte mig i stand til at træffe bedre beslutninger for i morgen (om jeg så gør brug af det, er en anden sag! ) Det er næsten helt poetisk…

Det interessante er så, at alle mennesker konstruerer forskellige fortider, så pludselig kan gårsdagens hændelser ikke bare samles under én fortid, men eksisterer i talrige former og faconer i forskellige menneskers bevidsthed. Vores bog fokuserer mest på, hvilken betydning dette har for virksomhedsledelse, men jeg syns i høj grad også, det er værd at tage i betragtning i hverdagen.

Man kunne også udtrykke det med T.S. Eliots ord (som hører til blandt mine yndlingscitater):

“Time present and time past
are both perhaps present in time future,
and time future contained in time past.
If all time is eternally present
all time is unredeemable.”

(Fra Four Quartets, Burnt Norton)

Hvem er rundtosset?

Den dummeste overspringshandling hidtil

I dag har jeg fundet den – uden tvivl – dummeste overspringshandling i mands minde: at sidde og banke med neglen på mine tænder og lytte efter, hvor mange lyde/toner jeg ku frembringe. Utroligt, hvilke mængder af kreativitet et kompendium ka bringe op i mig…

Hallelujah, I’m free at last!

Så blev både praktikrapporten og eksamen i teori og historie overstået med hhv. et “bestået” og et (meget usikkert) 7tal!

Under “normale” omstændigheder, ville jeg på ingen måde være stolt af et 7tal, men taget i betragtning, hvor meget jeg har hadet dette fag, hvor stort pensum var, og hvor bredt mit spørgsmål var, har jeg det ganske udmærket med det. Jeg kom op i stil-begrebets betydning op gennem historien – fra Aristoteles over Quintillian, gennem 4 ret tunge teoretikere og frem til i dag – giiisp, meget stor mundfuld!!

Mit eget oplæg gik ok, men da de begyndte at spørge ind til detaljerne, sad jeg bare og følte mig som hende den dumme blondine fra Oddset-reklamerne – nogle steder var jeg simpelthen ved at give mig til at grine, fordi det billede inde i mit hoved blev så komisk, og fordi det var så langt ude, så lavt niveau jeg var på. Endnu værre blev det, da de sku gi mig karakteren og uddybe alt det vrøvl, jeg havde sagt – det var helt absurd, men så fik jeg da også prøvet det med…

Faktisk havde jeg truffet en ret stor beslutning, inden jeg gik op: hvis jeg bestod, ville jeg fortsætte med retorikstudiet, og hvis jeg dumpede, ville jeg droppe cand.mag.’en. Det går mere og mere op for mig, hvor meget jeg egentlig hader at studere, og hvor lidt studieordningen har at byde på i forhold til, hvad jeg har brug for. Under alle omstændigheder kommer jeg til at skulle supplere op med noget efteruddannelse, hvis jeg skal klare mig i erhvervslivet, så måske ville det være en bedre prioritering at komme i gang med noget mere praktisk rettet allerede nu.. I hvert fald gik jeg op til eksamen med en helt zen-agtig ro, hvor det faktisk ik ku gå galt for mig – faktisk håbede jeg en lille smule på at dumpe for at ha en go grund til at droppe ud Nå, men nu står den altså lige på 3 fag mere og et speciale – det sku jeg vel også ku overleve…

I hvert fald er det skønt at ha sommerferie – langt om længe!

Nu står bøgerne pænt på hylden igen – og dér blir de stående!

Et halvvejs lettelsens suk!

Så oprandt den skønne dag – dagen, hvor jeg langede min praktikrapport over disken til studiesekretæren med et ”Vaya con Dios” (i hvert fald indvendig)!

Nu er der “kun” lige den grumme eksamen tilbage med de 2000 siders retorikteori og historie. Den blir overstået (for better or worse) på næste tirsdag – d. 7.august. Derefter kommer 3-4 ugers ferie, afhængig af, hvornår CBS starter deres efterårssemester (og om de lukker mig ind på de fag, jeg har søgt).

Jeg kan næsten ikke forstå, at jeg rent faktisk skal holde fri uden at have den dér klamme, sorte hånd hængende truende over mig med budskabet om, at jeg burde, burde, burde læse. Jeg er allerede begyndt at glæde mig til alle de fantastiske ting, jeg skal i de uger – især alle de skønlitterære bøger, jeg skal læse, helt frivilligt!

To-do liste:

- læse: den nye Harry Potter, “Mænd der hader kvinder”, Khalid Hosseinis nye – og masser af fordummende dameblade, selvfølgelig!

- vågne af mig selv, uden onde vækkeure

- hygge grænseløst meget med familie og venner – picnic, museer, film, koncerter, caféer - here I come!

- skrive unørdede, ikke-studierelaterede indlæg på min blog

- hvis økonomien tillader det: tage på ferie med en veninde

To-NOT-do-liste:

- læse faglitteratur

- få ondt i maven over dumme tekster, jeg ikke forstår

- sidde inde og svede over bøgerne, når solen skinner (hvilket den naturligvis GØR til den tid!)

Dagens gode citat

“If, as humans, we cry out that we are Napoleon, as artists we seek to create an army.”

Kenneth Burke – autodidakt akademiker og retorisk teoretiker

Ska det være så klamt??!

Så sidder man og forsøger at læse sin seriøse teoretiske tekst, hvori man så støder på sætningen: “The fecal motive is indicated in rhetoric…” og man tænker: “hov, jeg må vist ha læst forkert – han sidder da ikke i ramme alvor og teoretiserer om det fækale motiv??”

Men jo – man læser videre: “Images in rhetoric that indicate the presence of the fecal motive include the fecal, sexual, and urinal offices of the body; their products; anything resembling them in size, shape, or color; and the acts themselves.”

Nej, nej, nej – hvordan ska jeg dog ku sidde og ta sådan en tekst seriøst??! Der er en grund til, at jeg ikke søgte ind på hverken medicin eller sygeplejestudiet! Eeeeeeeeeew!! 

Retoriske scoretricks

I følge den retoriske teoretiker, Kenneth Burke, omfatter retorik mange ting – herunder “courtship”, altså bejlen, kurmageri eller hva man nu kalder det på moderne dansk.

Det syns jeg er en interessant pointe. Hvis man antager hans grundlæggende holdning, nemlig at al overtalelse er retorik, er det jo logisk nok, at man, når man er vild med nogen, vil forsøge at “overtale” dem til at føle det samme for én selv.

(Overtalelse indbefatter i hans overordnede paradigme ikke kun verbal kommunikation à la “Elsk mig så!”, men også nonverbal kommunikation som: “jeg står på hovedet 24-7 for at gøre dig glad og håber derigennem at inducere nogle varme følelser i retning af min person” )

Det gir da et helt nyt perspektiv på scoringer – hvis man begynder at tænke retorisk strategi ind i billedet, må vi, der har studeret faget i 4 år, da pludselig få et gevaldigt forspring, hvis vi ellers ku finde ud af at udnytte den viden rigtigt!

Udsat eksamen

Min underviser har gjort årets gode gerning: hun har sygemeldt sig hele juni, dvs. den måned, hvor vores hold sku eksamineres. Nu er det selvfølgelig tarveligt at gå og glæde sig over andres ulykke, men når det betyder, at min eksamen pludselig blir udsat til 7/8, så jeg får halvanden måned mere at læse mit koloenorme pensum i, ka jeg ik andet end udbryde: Halleluja!

(og så i øvrigt håbe, at det ik er noget alvorligt med hende…)

Eftermæle

“Kants tilværelse er berømt for det absolutte fravær af dramatiske eller spektakulære begivenheder.” (fundet på Wikipedia)

Tænk ligefrem at være berømt for sit kedelige liv – det er da stof til eftertanke!