Bloggen i julehumør

Ja, så fandt bloggen også jule-outfit’et frem! Glædelig advent

Nu med juletræ

Så har julemanden (i form af min mor) været forbi med et juletræ – ka man andet end at blive i julehumør?

Ny støtteforening

Jeg har et forslag til en ny støtteforening:

Foreningen for folk, der er trætte af reklamebude, der ringer på éns dørtelefon i tide og utide!

Ka det ikke lade sig gøre at få lavet en lov, der forbyder dem at ringe på mere end 2 gange samme sted? Det mest irriterende er da, når man ligger i sin seng lørdag formiddag og ka høre, at der først blir ringet på først i stuen, så første sal osv. Man ligger bare og venter på, at den ska nå op til éns egen lejlighed… Og det værste er da, når de bare jerner’ knappen i bund og holder den inde, til nogen svarer!

Helt ærligt, det må man da ku få forbudt! Det grænser jo til personlig chikane…

Skummel vask

I flere busser i Københavnsområdet kan man læse et reklameopslag fra et firma, der reklamerer for “pensionistvask i København” – jeg spekulerer meget på, hvad det lige præcis er, det firma vasker?!

Den var alligevel ny…

Når man blir ringet op en fredag aften kl. 23.30 af et nummer, man ik kender, blir man lidt nysgerrig… Jeg tog nummeret på dgs.dk og fandt ud af, at det tilhørte en adresse på Ydre Nørrebro, som jeg på ingen måde kendte. Jeg sendte en sms til nummeret og spurgte, hvem det var, der ringede til mig.

10 minutter efter blir jeg ringet op af en meget venlig kvinde, der storfnisende sir “Hej, du er Louise fra Friis&Co. ikk’?” Jeg måtte benægte 3 gange, før hun troede på mig, hvorefter hun fortalte mig, at min stemme lød fuldstændig lissom førnævnte Friis&Co.-Louise… De havde fundet mit telefonnummer på nettet og gik ud fra, at jeg var hende, de ledte efter. Interessant nok – der rejser sig nu flere på hinanden følgende spørgsmål:

• Er Louise et af designernavnene bag firmanavnet Friis&Co. eller er hun måske en ekspedient, der arbejder i en af tøjforretningerne?
• Er det overhovedet tøjmærket, der er tale om, eller er der måske tale om en familie, hvor den ene hedder Friis?
• Hvorfor vil de ha fat i denne Louise? Hvis det er en designer, vil de så interviewe hende, forsøge at lande et job – eller er vi ude i et desperat scoreforsøg af den slags, man kun forsøger sig med en fredag aften, når stemningen og promillen er høj, og man sammen med vennerne blir enige om, at “vi tzchar da liiih hendes nummer på næthet og fåhr fhat i hende szchilden…”?

Måske sku jeg ligefrem ringe tilbage i morgen og få afklaret nogle af alle disse spørgsmål – og samtidig følge udviklingen i historien…

Konspirationen fortsætter og fortsætter videre…

Jeg har tidligere nævnt, at der eksisterer en større sammensværgelse, der konspirerer med henblik på at gøre livet surt for mig. Den tæller Blockbuster, Københavns Universitet, producenterne af engangsgrill’er – og nu også TV2! Hva ligner det at aflyse Desperate Housewives for at sende en åndssvag fodboldkamp?! Hva tror de, vi har Eurosport til?!

Julegaver

Med den nært forestående højtid følger konceptet “gaver”; og med konceptet “gaver” følger konceptet “ønskelister”; og med konceptet “ønskelister” følger problematikken: hvordan skal sådan nogle se ud? Hvad betyder gaver – både for giver og modtager? Hvor meget skal en gave koste? Og flere spørgsmål i samme dur…

Nogle mennesker (i følge klichéen oftest kvinder) har en idé om, at man ikke skal skrive ønskelister, men at folk (læs: deres mænd/kærester) selv må finde på, hva de skal ha i gave. Det er sådan en eller anden “hvis-du-elsker-mig-ved-du-også-hvad-jeg-gerne-vil-have”-ting, som volder mange stakkels mænd store problemer. For nej, de ved ikke, hva konen/kæresten vil ha i julegave, og skriger på bare antydningen af en letforståelig ønskeliste.

Andre mennesker går helt over i den anden grøft og skriver bestillingslister. De ved nøjagtig, hva de vil ha, hvilket mærke det ska være (og hvilke mærker, det bare absolut ik ska være!), og ve den arme stakkel, der bevæger sig uden for ønskelistens snævre rammer!

Jeg har ik læst bogen “Kærlighedens 5 sprog”, men jeg kender mange, der har, og de har refereret den så meget for mig, at jeg føler, jeg har læst den. I følge den kan gaver være en måde at kommunikere kærlighed på. For andre mennesker er gaver bare den største pest, et kommercielt flip og et dybt usympatisk udtryk for den vestlige verdens vulgære forbrugerkultur. Så er der igen dem, der bare synes, gaver er en fin måde at få fyldt depoterne op på derhjemme, og som ønsker sig sokker, håndsæbe og andre kedelige ting.

Problemerne opstår ofte, når disse forskellige opfattelser løber panderne mod hinanden i relationer. Det, der egentlig skulle være en hyggelig og glædelig skik, blir pludselig årsag til alverdens problemer og konflikter mellem mennesker, der ellers har det glimrende sammen. Det er jo i grunden dybt tragikomisk…

For mig handler gaver om forkælelse og om at vise folk, at man tænker på dem. Det behøver ikke at gå ud på, at man ska gå og håndplukke sindssygt opfindsomme gaver til alle mennesker, man kender. Mere om at gøre folk glade – gerne ved at give dem noget, de specifikt har ønsket sig, men ikke selv ka prioritere i budgettet. Et gavekort er fx en fantastisk gave til den, der elsker at shoppe, men som ik har råd til at gøre det så tit (fx mig ), mens det for andre vil være dybt en enormt upersonlig ting, som bliver væk i rodet på skrivebordet.

Ja, nogen forkromet konklusion blir det ik til her – men jeg syns, det er et meget interessant emne at tage op med de folk, man er på gavefod med…

En go kur mod vintersløvsind:

• En stille og rolig dag på en go arbejdsplads
• En times boksetræning – sindssygt hårdt, og alle muskler i kroppen gør ondt dagen efter, men på den fede måde!
• Gratis koncert med tv2 på Rådhuspladsen med søster og nevø – lækker, velspillet musik, efterfulgt af en kop varm kakao på fortorvscafe (ja, udendørs! Dog under varmelamper )

Er man træt ovenpå sådan en dag? Ja! Men endorfinerne fra motionen, musikken og det gode selskab pumper stadig rundt i kroppen og gør det svært at være rigtig negativ, selvom vejret er gråt, og kroppen værker…

Alderen trykker stadig…

Så er den gal igen – min krop værsætter stadig ikke den høje alder af 25 år! Efter diverse problemer med tennis&golf-albue, hold i nakken, forkølelse, hovedpine, overanstrengt akillessene og alverdens anden elendighed, er det nu lænden, der er gået bersærk. Egentlig ikke særlig praktisk, når man ska bruge rigtig meget tid foran computeren på arbejde og bøjet over bøgerne i studietiden… Ironisk nok lever jeg ultrasundt med frugt, grønt, træning i rå mængder og så meget frisk luft og lys som muligt – men lige lidt hjælper det…

Men åh, hvor det dog hjælper at brokke sig offentligt! Er der andre, der ska ha’ lidt ynk med, nu vi er i gang?

Efterlysning

Er der nogen her, der vil tilstå at have lånt min Kirk Franklin-cd? Jeg opdagede i dag, at den mangler i min cd-reol, og jeg kan død og pine ikke huske, om jeg har lånt den ud til nogen og i så fald til hvem…