Jeg, mig selv og mig selv… og mig selv…

19 01 2008
“Of the many men who I am, who we are
I can’t find a single one,
they disappear among my clothes,
they’ve left for another city
      
When everything seems to be set
to show me off as intelligent,
the fool I always keep hidden
takes over all that I say
   
[…]
      
While I am writing, I’m far away
and when I come back, I’ve gone
I would like to know if others
go through the same things that I do
have as many selves as I have
and see themselves similarly;”

(uddrag fra Pablo Nerudas digt “We are many”)

Okay, bortset fra, at jeg ikke kan sige, at jeg er “mange mænd”, føler jeg, at dette digt taler meget til mig. Følelsen af at rumme utrolig mange personligheder og være i tvivl om, hvilken en af dem, der egentlig er kernen, er meget bekendt. I nogle menneskers selskab træder en bestemt side af min personlighed frem – jeg bliver fx enormt trucket sammen med visse mennesker, mens andre kalder en mere intellektuel eller måske en udpræget feminin side frem i mig. Det er svært at afgøre, i hvilken situation, jeg føler mig mest som “mig selv”.

Det er især en problematik, der bliver relevant, når man dater. Findes der et andet menneske, i hvis selskab der er plads til alle siderne af éns personlighed – og er dette overhovedet nødvendigt for at leve et godt liv? Og hvordan ved jeg, om jeg selv er god nok til at give plads til andre menneskers fulde identitet, eller om jeg ubevidst presser dem ned i en kasse, hvor de lige passer ind i mit verdensbillede?

“Elementær postmodernisme”, vil nogle sige… Men stadig kompliceret, synes jeg.

Reklamer

Handlinger

Information

10 responses

19 01 2008
Mikael Kongensholm

Interessant, meget! Tror det er en go idé at øve sig i bare at være åben for at andre og en selv kan vise de sider af sig selv man har behov for. Hvad kan man ellers gøre? Er jo svært at vide hvad der er kernen i andres personligheder, når man ikke engang ved hvad der er kernen i ens egen.

I hvor høj grad har man overhovedet “adgang” til kernen af ens egen personlighed?

19 01 2008
Henrik Stidsen

Jeg tror ikke man nødvendigvis skal have plads til alle dele af den andens personlighed for at date – så længe man kan respektere hinandens forskelligheder selvom man måske ikke forstår dem.

20 01 2008
louisems

Måske har man flere kerner af sin personlighed? Måske handler det om at finde ud af, hvilke sider, der er vigtigst at have plads til i et forhold?

20 01 2008
Henrik Stidsen

Det lyder i hvert fald som en fornuftig ting at finde ud af – men hvordan gør man det?

20 01 2008
louisems

Ja, det er jo så netop det gode spørgsmål! Det er måske lidt gambling i virkeligheden…

24 01 2008
Henrik Stidsen

Måske – det handler jo nok om at tage chancen og så finde ud af om man kan matche uden at det hele vælter. Kan man det ka man jo så blive gift bagefter 🙂 (det lød virkelig romantisk ik?)

24 01 2008
louisems

Hmm, i hvert fald realistisk 😉

25 01 2008
Henrik Stidsen

Realisme og romantik er ikke særlig gode venner 😉

14 02 2008
Stefan

Elementær postmodernisme!
😉

20 02 2008
Linealis

Hmm, jeg lærer vist aldrig at forstå postmodernismen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: