Svømmehalsmanifest

20 01 2008

Som den glade, omend sporadiske, idrætssvømmer, jeg er, lider jeg altså sommetider under forholdene i de københavnske svømmehaller. Derfor må jeg nu, i luthersk stil, slå mine, ikke 95, men 5 teser op i mit imaginære cyber-Wittenberg:

1: Der er en grænse for, hvor gamle ens børn kan være, før det holder op med at være okay at slæbe dem med i det modsatte køns omklædningsrum. Jeg kan ikke sætte et præcist tal på, men jeg kan udmærket udpege de tilfælde, hvor det i hvert fald er helt galt!

2: Der er en grænse mellem at strække diskret ud i saunaen og så at udføre fysioterapeutiske træningsprogrammer – og stønne imens!

3: (og den er måske mest til mig selv:) Der er en grænse mellem at svømme friskt til og så på at meje sine medsvømmere ned i bassinnet!

4: – til gengæld er der også en grænse mellem at hyggesvømme i sit eget tempo og så bare at ligge og flyde som en strandet hval i bassinnet og spærre passagen for andre, der måske godt ku tænke sig at få lidt puls ud af træningen!

5: Og så støtter jeg altså idéen om sundere mad i hal-cafeterierne – det er da for langt ude, at børn sidder og æder pomfritter, når de endelig har fået noget længe tiltrængt motion.

Hvis der er nogle, der vil fortsætte med de næste 90 teser, skal de være velkomne! 🙂

Reklamer




Embrace it!

12 09 2007

En af de mest hørte ordvekslinger for tiden lyder noget i retning af:

– “Ih, det er sørme gået hen og blevet koldt, hva?”
– “Ja, hvor blev sommeren af?”
– “Det er simpelthen for galt!”

Folk brokker og brokker over det vejr, vi ikke har – og det er en rigtig dum tilgang, som man ik ka andet end at blive i dårligt humør over! Det er langt bedre at “embrace” efteråret (ja, jeg ku ik lige finde et dansk ord – “favne” lyder lidt for arkaisk…). Den uforligneligt klare, blå himmel; den friske, sprøde luft med lige et strejf af frost; de lange gå-/løbeture, hvor man rent faktisk går sig varm, hvilket gir en næsten spa-agtig følelse; de flotte farver og sidst men ikke mindst de mange stearinlys, man kan tænde uden at blive kogt af varme!

Mmm, det er jo en fantastisk årstid – så tag den ind i stedet for at brokke! Syng nogle efterårssange (septmebers himmel er så blå, sensommervise osv…), tag en varm trøje på og nyd det, blev der sagt!





Folkets hyldest modtages

9 07 2007

Hurra, i dag fylder jeg 25! For første gang nogensinde oplevede jeg den tvivlsomme fornøjelse at vågne på min fødselsdag alene og uden morgensang, da jeg havde holdt familiefødselsdag i går og skulle op og på arbejde i dag. Selvom man er blevet voksen og alting, kan man godt mærke, at der er en lille pige indeni, der er vant til at ha en stor flok mennesker stående og synge fødselsdagssange, og at hun ikke er tilfreds med clockradioens popmusik… Men efterhånden er der blevet kompenseret godt for den mangelfulde vækning:

Hele morgenen blev brugt på at bage kager og svare på lykønsknings-sms’er, og da jeg mødte på arbejde, var mit kontor blevet overdænget med flag (og en kæmpe bunke opgaver 😉 ). At vi så er to på arbejde, der har fødselsdag i dag, gør det ikke mindre festligt. Aftenen skal bruges i selskab med gode veninder, og inden da skal mine forældre nå at svinge forbi med en gave (som åbenbart ik var klar i går… MEGET spændende!)

Ha en dejlig dag og fejr min fødselsdag med at gå ud og spise en is og nyde den smule sol, min sporadisk gode opførsel har kunnet fremskaffe på denne herlige 9. juli! 😀





5 gode ting ved at gå til tandlægen

4 06 2007

Jeg kan faktisk rigtig godt lide at gå til tandlægen. Jeg kender flere, der virkelig ikke har det godt med det halvårlige tandlægebesøg (om ikke andet den økonomiske side)!, og jeg ka også huske, at jeg som barn ikke var alt for stolt, når skoletandlægen indkaldte til eftersyn. Men her på mine gamle dage er jeg faktisk begyndt næsten at betragte tandlægebesøget som wellness-aktivitet på linie med frisør, kosmetolog osv. Det hænger nok sammen med, at jeg har en meget rar og dygtig tandlæge, og at der stort set aldrig er noget galt med mine tænder. Her er min top 5 over gode ting ved at gå til tandlægen:

1: Man får et andet menneskes udelte opmærksomhed i små 15 minutter – det er jo aldrig at kimse af for den opmærksomhedskrævende efternøler 🙂

2: Når man ligger med munden fyldt med plastikslanger, vat og andet godt, er der ingen, der forventer, at man ska levere begavet smalltalk (selvom det selvfølgelig er klassisk tandlægehumor at proppe patientens mund fyldt med vat og derefter spørge: “Nå, hva ska du så i sommerferien?”  😆 )

3: Man får fine, hvide tænder af tandrensningen

4: Det er altid tilfredsstillende og stimulerende for Monica-gen’et (Friends-Monica, altså) at få ros for sine fine, velholdte tænder (forudsat at man altså har sådan nogle)

5: Hvis man kommer i go tid, ka man lige nå at blive opdateret på seneste sladder via damebladene i venteværelset

Så se at komme afsted – de godt 200 kr. pr. halvår er såmænd udmærket givet ud!





Bønnesvar

16 05 2007

Så er det officielt – Starbucks åbner i Danmark!

Ironisk, at jeg nu har Baresso 3 km til højre og snart Starbucks 3 km til venstre. Hvem har tænkt sig at åbne her i Sundby, verdens navle?





Pisseirriterende

15 05 2007

Hva er det lige for noget med de mænd, der tror, det er okay at tisse alle steder, bare fordi de kan?! Man lyner da ikke bare ned på det første og bedste gadehjørne efter impuls! Hvor lidt selvbeherskelse har man, hvis man ikke er i stand til at holde sig i de 10 minutter, det som regel tager at lokalisere et toilet?!

Hvad med lige at overveje, at vi er nogle, der ik syns, det er superfedt at få flashet folks ting lige op i vores blufærdige ansigt, bare fordi vi vover os ud i det offentlige rum!

Og by the way: Der er ikke nogen grund til ligefrem at skilte med, at man ikke vasker hænder! Eeeew… 😦





Mumle-mumle-[dødningehoved]-Grr-snerre-[giftflaske]-for-syv-sytten-*%¤

8 05 2007

I dag ku jeg godt ha brugt en Disney-animator til at gå rundt og tegne en af de dér tænkebobler over mit hoved, som figurerne i Anders And får, når de er rigtig godt gale i skralden!

Det er endnu engang det ondskabsfulde universitet, der er direkte årsag til mit dårlige humør! Det hele startede så godt – efter lang tids slid og møje mailede jeg i sidste uge mit eksamenspensum til minn underviser, som forhåndsgodkendte det og sagde, at det så fint ud. I går finpudsede jeg så de sidste layout-ting, sikrede mig, at det passede på decimalen med de 2000 normalsider, der kræves, og printede det til sidst ud på min trofaste (okay, i hvert fald halvdelen af tiden nogenlunde driftstabile) printer og lagde det i skoletasken, klar til at blive underskrevet og afleveret i dag til undervisning.

Men nej, min mistanke burde jo have været vakt for længe siden, for så let går tingene jo ik på KU! Min underviser har nemlig i mellemtiden fundet på, at to af teksterne på mit pensum, som hun altså havde godkendt, pludselig ik duer længere. De er nemilg ik retorisk teori, men retorisk kritik (de to ting er åbenbart blevet fundamentalt væsensforskellige siden de glade dage på grunduddannelsen), og så er de i øvrigt kun på BA-niveau (i øvrigt et fænomen, jeg godt ku tænke mig at få klart defineret, eftersom underviserne frit bruger de samme tekster på kryds og tværs over bachelor- og kandidatuddannelsen!). Det var også et problem, at hun selv havde skrevet dem.

Det er så også fint nok – jeg ka leve med at være underkastet et meningsløst system – men hvorfor uglen i hulen ku hun da ik ha sagt det i sidste uge, hvor hun ydermere påpegede en detalje i kildeangivelsen til netop de to tekster, som lige sku rettes, før jeg afleverede. Tilsyneladende er der flere på holdet, som har forsøgt at opgive de samme to tekster, men har fået besked om, at de ik duer. Hun kunne med ganske lidt besvær ha sendt mig en mail og bedt mig om at skifte de to tekster ud med noget andet – men nej, hun valgte så at gemme “overraskelsen” til i dag, halvandet døgn før skidtet ska afleveres i underskrevet form på kontoret. Mand, hvor blev jeg bare sur – mest fordi hun faktisk fik det til at lyde som om, det var mig, der var dybt åndssvag, på trods af, at det var 100% hendes fejl. Og det værste var jo, at jeg ik engang ku lade min retsindige vrede gå ud over hende – hun ska jo lissom eksaminere mig om små 2 måneder!

Nå, men som om, det ik altsammen var galt nok, så brød sæsonens eneste haglbyge selvfølgelig ud over mig, da jeg efter undervisning cyklede mod arbejde på Nørrebro – hvor det i øvrigt lykkedes mig at slå albuen hårdt ind i en væg!! Ka det blive værre?!?!