Overvejer at genoplive bloggen…

9 05 2010

Efter laaaaang tids dvale, går jeg og overvejer, om min blog skal have en revival… Når man som kommunikationskvinde søger jobs, hører man ikke om andet end sociale medier, blogs og andre måder at nå sit publikum på, så jeg er blevet mindet om bloggen flere gange her på det seneste, og jeg må indrømme, at jeg har været sjovt at genlæse nogle af de gamle indlæg og kommentarer 😉

Men så husker jeg også grunden til, at jeg gik i stå på bloggen for 2-3 år siden. Efterhånden som Facebook kom mere og mere ind, røg blogmiljøet mere og mere ud, og det blev knapt så inspirerende at blogge og kommentere på andres blogs. I min bevidsthed har blogverdenen været uddød længe, men mange mener åbenbart stadig, at det er en god måde at få folk i tale på.

Hvad mener du – er der håb for blog-mediet, eller er det for stenaldermænd og outdatede virksomheder?

Reklamer




Jeg, mig selv og mig selv… og mig selv…

19 01 2008
“Of the many men who I am, who we are
I can’t find a single one,
they disappear among my clothes,
they’ve left for another city
      
When everything seems to be set
to show me off as intelligent,
the fool I always keep hidden
takes over all that I say
   
[…]
      
While I am writing, I’m far away
and when I come back, I’ve gone
I would like to know if others
go through the same things that I do
have as many selves as I have
and see themselves similarly;”

(uddrag fra Pablo Nerudas digt “We are many”)

Okay, bortset fra, at jeg ikke kan sige, at jeg er “mange mænd”, føler jeg, at dette digt taler meget til mig. Følelsen af at rumme utrolig mange personligheder og være i tvivl om, hvilken en af dem, der egentlig er kernen, er meget bekendt. I nogle menneskers selskab træder en bestemt side af min personlighed frem – jeg bliver fx enormt trucket sammen med visse mennesker, mens andre kalder en mere intellektuel eller måske en udpræget feminin side frem i mig. Det er svært at afgøre, i hvilken situation, jeg føler mig mest som “mig selv”.

Det er især en problematik, der bliver relevant, når man dater. Findes der et andet menneske, i hvis selskab der er plads til alle siderne af éns personlighed – og er dette overhovedet nødvendigt for at leve et godt liv? Og hvordan ved jeg, om jeg selv er god nok til at give plads til andre menneskers fulde identitet, eller om jeg ubevidst presser dem ned i en kasse, hvor de lige passer ind i mit verdensbillede?

“Elementær postmodernisme”, vil nogle sige… Men stadig kompliceret, synes jeg.





Efter en længere pause…

14 01 2008

Ja, julepausen på bloggen blev lidt længere end først forventet. 3-døgns-casen fremprovokerede en total fobi for computertastaturer og skriftlige fremstillinger over sms-niveau, så det er ikke blevet til så mange indlæg. Men siden de kendte nu er begyndt at skrive på bloggen igen, må jeg jo se at spænde hjelmen og lade fingrene danse over tastaturet igen 🙂

I første omgang blir det til et nyt tema – selvom det sikkert vil skuffe Henrik, måtte jeg altså ha noget mindre julet og mere lyst…

Nu er det jo snart for sent at begynde at skrive om nytårsforsætter, året der gik osv, så i stedet kommer her en top5 over 2008 foreløbig:

  1. Fantastisk nytårsferie i Hvide Sande med hyggelige mennesker, flot vejr og go mad
  2. Ny cd med Kirk Franklin, som er vendt tilbage i virkelig lækker stil (bedst som jeg ellers var ved at opgive ham)
  3. Et blik på kalenderen vidner allerede om mange hyggelige stunder med venner og familie – både vel overståede og planlagte
  4. 2008 tegner til at blive året, hvor jeg bliver færdig som cand.mag. og én gang for alle slipper væk fra eksamensstress, SU og asbest-befængte undervisningslokaler på KUA
  5. Der er stadig 353 (eller 52 – hvordan er det nu med skudår?) dage tilbage, som kan rumme alt fra ultrapinlige bommerter til fantastiske, mindeværdige succesoplevelser.

Godt nytår! 🙂





Fortid

13 12 2007

Sommetider ka man støde på interessante ting, når man kaster sig over studiebøgerne. I min bog om “Strategic Management and Organisational Dynamics” læste jeg i går om forskellige måder at forstå begrebet “fortid” på. I følge en af teoretikerne kan fortiden forstås på 2 måder:

  1. “real events that are independent of any present”
  2. “not as a given to be discovered, but as a meaning to be formulated anew

Jeg kan godt lide idéen om, at fortiden ikke bare er hændelser, der har fundet sted og ikke kan ændres, men at det er en mening, der skal formuleres på ny. På den måde er de kiksede ting, jeg gjorde i går, ikke bare pinlige minder, men kan formuleres ind i min nutid i en mening, der kan sætte mig i stand til at træffe bedre beslutninger for i morgen (om jeg så gør brug af det, er en anden sag! 😉 ) Det er næsten helt poetisk…

Det interessante er så, at alle mennesker konstruerer forskellige fortider, så pludselig kan gårsdagens hændelser ikke bare samles under én fortid, men eksisterer i talrige former og faconer i forskellige menneskers bevidsthed. Vores bog fokuserer mest på, hvilken betydning dette har for virksomhedsledelse, men jeg syns i høj grad også, det er værd at tage i betragtning i hverdagen.

Man kunne også udtrykke det med T.S. Eliots ord (som hører til blandt mine yndlingscitater):

“Time present and time past
are both perhaps present in time future,
and time future contained in time past.
If all time is eternally present
all time is unredeemable.”

(Fra Four Quartets, Burnt Norton)

Hvem er rundtosset? 😉





Du ved, du er fra København, når…

9 12 2007
  • du kan havne i en fire timers diskussion om, hvordan man lettest kommer fra Nørrebro til Valby – uden at vide hvor Roskilde ligger.
  • du betaler mere i transportudgifter hver måned, end de fleste i landet betaler i husleje
  • du betaler 40 kroner for en øl uden at blinke – selvom baren har købt den for 1,25.
  • du tager bussen for at komme til træningscenteret.
  • du ikke registrerer sirener længere.
  • du er mistænkelig overfor fremmede, der er høflige.
  • din dør har minimum to låse.
  • når du er ude at rejse – i Mellemøsten – savner du “rigtig” fallafel.
  • du savner “rigtig” pizza i Italien.
  • du ikke er særligt interesseret i at tage ind til Rådhuspladsen nytårsaften.
  • du ved hvordan man folder Metroexpress og Urban vertikalt, så du kan læse den i bussen uden at genere sidemanden.
  • hvis nogen støder ind i dig, tjekker du, om du har din pung.
  • gult lys betyder “sæt farten op”.
  • rødt lyst betyder “sæt farten op” – fordi du kun har 1 sekund til det andet lys er grønt.
  • “palæstinensisk selvstyre” betyder Blågårdsbanden.
  • du ved, at elevatoren på Frederiksberg station aldrig virker.
  • du ikke ved med sikkerhed, om det er Højesteret eller Byretten der ligger … well på et at stederne.

Udpluk tyvstjålet fra gruppen “Du ved, du er fra København når…” på Facebook – tjek den og find ud af, om du selv ved, du er fra København 🙂





Bloggen i julehumør

3 12 2007

Ja, så fandt bloggen også jule-outfit’et frem! Glædelig advent 🙂





Nu med juletræ

3 12 2007

Så har julemanden (i form af min mor) været forbi med et juletræ – ka man andet end at blive i julehumør?

Juletræ