Jule-kværulanteri

Der er en ting, jeg må påtale. Det er en ting, der kan få mig temmelig højt op og koge, så hvis man har fået sin dagsration af møgfald, kan man roligt bladre videre. Problemet kan måske samles i ordet “jule-kværulanteri”.

I mange år har det været en tratidion at trække på skuldrene og rulle med øjnene, når de første julekataloger røg ud i begyndelsen af september. Fint nok – det er også lidt fjollet. Men de senere år er det som om, en større og større gruppe af befolkningen er begyndt at sætte en ære i at brokke sig over julen – jo tidligere og værre, jo bedre! De skal ikke se skyggen af en grangren eller et gadelys i november, så er de i gang med at bitche! Mange begynder faktisk at ta glæderne på forskud allerede i oktober – de behøver ik at ha set noget julepynt endnu – bare tanken om, at det formentlig kommer op i november, er nok til at sætte deres pis i kog. Når det så bliver december, skulle man tro, at kværulanterne faldt lidt til ro – men nej, så brokker de sig over, at gadepynten er kitchet, nisser hedenske, maden er usund og yada-yada-yada…

Hvad er det dog for en besyndelig, deprimerende og, ja, småforkælet adfærd?! Og hvorfor skal det gå ud over os andre, der har det så aldeles glimrende med julen? Hvorfor skal man pludselig føle sig som en naiv landsbytosse, bare fordi man blir glad af et se en stor, fed, lysende julemand hænge og blinke over Amagerbrogade?! Bevares, jeg kan da godt se, at det ikke er BoBedre, og jeg ku heller ik tænke mig at indrette mit hjem sådan til daglig, men det er da hyggeligt. (Og så findes der jo også mere smagfuld gadepynt, fx på Frederiksberg). Og FYI så behøver julemad ikke være fed og klam – man bestemmer selv doseringen af smør, gåsefedt, marcipan osv… (nisserne gider jeg ikke diskutere – dem accepterer jeg bare)

Mange argumenterer for, at julen hører hjemme i december – eller måske kun i selve juledagene  (og ja, de har for så vidt ret – resten hedder jo teknisk set “advent”). Derfor skal der kun julepyntes og julehygges i de dage, mener de. Men helt ærligt – hvert år hører vi aldrig om andet end alle de mennesker, der får stress over alle de ting, de skal nå i julens begrænsede dage. Drikke gløgg, rende til julefrokoster, hygge med børnene (meget stressende!), bage julekager, købe julegaver, gå hyggelige ture i skoven efterfulgt af æbleskiver osv. – helt ærligt, hvorfor så ikke embrace’ den tidligt fremskredne jul og tage i mod den ekstra måneds juletid med kyshånd. Man behøver jo ikke at leve af æbleskiver og risengrød fra dag 1 – men der er da mange ting, man godt så småt kan begynde at hygge sig med i november. Og én ting er sikkert: der er en grund til at julen er blevet placeret om vinteren – masser af lys og kvalitetstid med fokus på mennesker, man holder af, er den bedste kur mod vinterdepressioner, så der er der i hvert fald ingen, der tager skade af!

Konklusionen på alt dette bliver: Hvis du vil hade julen, så gør det for dig selv, og lad os andre nyde det i fred. Så sæt dig ned, æd din brunkage, smil og se glad ud, for crying out loud! Om ik andet, så for de vinterdepressions-ramtes skyld – de har det svært nok i forvejen, uden også at skulle høre på mavesure julekværulanter! Og, nåh ja – glædelig jul 🙂